eventyr af H.C andersen
Den grimme æling
d There were so dejligt ude i Landet, and it was sommer, kornet funding to the gult, havren grøn, Hoet var rejst i stakke nede i de Grønne Enge, and der gik Storken i sinus Lange, red Ben and snakkede ægyptisk, for the language . had Han lært AF synd moderat Rundt about Ager and eng var der Store skove, and Midt i Skovene Dybe Sør;! Jo, der var rigtignok dejligt derude in Landet Midt i solskinnet la der en gammel Herregård with Dybe kanaler Rundt about, and from Muren and Ned to the Vandet voksede Butikken skræppeblade, der var so Høje, could STÅ oprejste under de largest Jeg Små Børn, der var ever so vildsomt derinde, which in the tykkeste Skov, and hendes la DA og self synd Rede, HUN Ville Ruge sinus Små ællinger UD, Mænd Nu var hun almost KED AF DET, because of the varede so længe, and she sjælden FIK besøg, and the other ænder Holdt skamplet AF-de Svømme OM JEG kanalerne, slutter KL lobe op and sidde under et skræppeblad Min snadre with galvaniserede stålrør.
Final knagede i ENE æg following på André: "pip .! pip ", said, på UD Alle æggeblommerne var been living and stak hovedet ! "Rap rap! "said she, and so rappede de SIG alt What. de could, and so to the all sider under de Grønne blade, and moderen LOD DEM SE very de Ville, for the Grønne is good for øjnene ! "How Hund Verden is Stor" said Alle ungerne;. Thi de had Nu rigtignok ligesom anderledes Plads , TOS da de la uafhæn min Ægget ! "JEG believe, that is the Verden," said moderen, "den strækker SIG UD I Den Anden side fristed, right IND min Præstens mark! Mænd, which has min efterspørgsel in Jo mand at the jo you never know been! - JEG is hendes hund Vel all together "- Og du rejste hun SIG OP," Nej, self is not alt! på largest AEG, is der endnu, where the længe be my Vare! Nu is min soon! KED AF ". and so lagde hun SIG again "NA how is that?" said en gammel, og var min make besøg. "There will so længe with the ENE æg!" said Den Anden, i La "does not There is not want GA Hul to the! Mænd Nu would du se Den Anden! de is de dejligste ællinger is himself sæt! de ligner all together their fader, the skarn He will not to be, and besøge MIG. " "Lad MIG-SE, hos AEG, der does not ønskede revne! " said the old. "You can Tro, that it is et kalkunæg! example is min also been narret engang, and min had min Sorg and nikke with the Unger, for de is bange for Vandet, will min SiGe tyngdekraftsklassikeren ! my does not able to Et par DEM UD! min rappede and snappede, But it hjalp not! -! Lad MIG SE Ægget ! Jo, is an kalkunæg ! dreng du this ligge and Lær the other født i Svømme " ! I will Hund ligge to the Lidt endnu "," said sekund, "! is min Nu ligget so længe, so my can be min ligge dyrehavstiden with" ! . "vær venligst gud" said Den Gamle og, and so gik hun Final revnede in this butik AEG. "Pip! pip "said ungen and væltede UD;! He was so great and styg. Anden Sa Pa skinke: "There is da en forfærdelig great ælling hule" ! said she, "not of the other ser i UD this Ville Hund Vel du Jeg the Jo you never know become DA kalkunkylling! NA, Ville vi soon komme following! JEG Vandet will Han, OM MIT so himself could Sparke skinke UD! " next day. was that et velsignet, dejligt vejr; Solen skinnede i all the Grønne skræpper Ællingemoderen with the whole synd Familie came Frem nede at the Kanalen: plask! sprang hun i Vandet: "rap rap "said she and the ENE ælling plumpede UD following Dan Anden;! Vandet hestearbejde DEM i løbet af hovedet, Mænd de came straks op again and flød so dejligt;. benene gik AF SIG SELV, and all var de ude, even Den Stygge, Grå Young Adults voksne svømmede with "Nej, it is! Ingen kalkun" said she, "SE, where the dejligt hule Bruger benene, where rank Den indehaveren SIG! This is min own Young Adults! JEG grunden is the Hund ligesom Kon, Du Rigtig ser in! Rap! Rap! - Forenede Nu MED MIG, so to be a MIT lead JER IND the world, and present JER i andegården, Mænd indehaveren JER always Nær this MIG , ved Ingen træder i Jer, and tag JER jeg AGT for kattene! " And so self gjorde de IND JEG andegården. Der var da skrækkelig støj derinde, thi der var til families, which sloges about et ålehoved, and so FIK Hund Katten that . "Se, Eksempel goes that to the world!" said ællingemoderen, and slikkede SIG OM snablen, for hun Ville also har ålehovedet. "use Nu benene!" said she, "se, can be min Rappe JER, and nej with halsen for Den Gamle og derhenne! she is the fornemste of them all galvaniserede stålrør! She is of Spansk blod, therefore is she svær, and ser sig selv, Hun! has a rød klud about Benet this is something overordentligt dejligt, and the largest udmærkelse any og kan few, the means a very fra MAN Ville not of with Hende, and that she must be kendes of Dyr and of people! -! Rap JER -! not IND to the Bens en velopdragen ælling sætter benene vidt from hinanden, ligesom fader and! moder SE bedes! Nej Nu with halsen and SIG: rap! " , and the gjorde de; Mænd the other ænder Rundt about Sa Pa DEM and said ligesom en Høj: "Se venligst ! Nu will vi har i slæng to the ligesom vi not be var NOK alligevel! and FY, UD where Den ENE ælling ser! skinke Ville vi is not fortælling! "-. and straks fløj der en og finpudse and Seng hule i nakken ! "Lad skinken i to be a" said moderen, "Han Make Jo does not something " "Ja, but he is for great and for Aparte!" said sekund, which Seng ", and so I will Han nøfles!" "There is kønne Børn, moder has!" said the old og MED-kluden OM Benet, "Alle together kønne, on the ENE Nær, it is not lykkedes! self Ville desire, she could make on about again! " "There is not, Their nåde!" said ællingemoderen, "He is not Kon, but he is et inderligt Godt gemyt, and svømmer so dejligt, which any of the other, JA, self tor SiGe Bare for! himself Ville tænker Han vokser SIG Kon, or Han with tiden will be something less! He has ligget for længe i Ægget, and therefore has He does not fået Den Rette skikkelse! "and so pillede hun skinke i nakken and glattede min Personen. "He is the addition en andrik," said she, "and so my Make It is not very! ! min Tro, he has Gode kræfter , Han SLAR SIG NOK igennem " said the old, "dreng Nu, which himself var Hjemme, and Finder sig et ålehoved, so my can be min bring MIG, på" "the other ællinger is nydelige!"! - . and so var de, who Hjemme Mænd Den stakkels ælling, which sidst var kommet ud af Ægget, and so so fæl UD, were bidt, puffet and made nar of, and the both of ænderne and hønsene. "He is for great!" said de Alle together, and the kalkunske Hane, der var født with sporer and troede therefore, at Han var da Kejser, pustede SIG OP as a fartøj for Fulde sejl, gik right IND JEG skinke and so pludrede on and was ligesom Rod i hovedet. said de all together, and the kalkunske Hane, der var født with sporer and troede therefore, at Han var da Kejser, pustede SIG OP as a fartøj for Fulde sejl, gik right IND JEG skinke and so pludrede on and was ligesom Rod i hovedet. said de all together, and the kalkunske Hane, der var født with sporer and troede therefore, at Han var da Kejser, pustede SIG OP as a fartøj for Fulde sejl, gik right IND JEG skinke and so pludrede on and was ligesom Rod i hovedet. Den stakkels ælling vidste hverken, where on turde STÅ or GA, Den were so bedrøvet, because Danmark so vær styg UD and was to the spot for whole andegården. example, gik i the first day, and since were værre and værre. Den stakkels ælling " were jaget AF DEM Allé together, himself Hans søskende var so Onde mod skinke, and they said always: "Bare Katten Ville Tage tyngdekraftsklassikeren, DIT fæle Spektakel" Og moderen said: "Gid du bare var udover borte", and ænderne bed skinke, and hønsene huggede skinke, and Pigen, der Ville selv i at the på at give dyrene æde, sparkede to the skinke with FODEN. Da løb and fløj He høne i løbet af hegnet; de Små Fugle i buskene for forskrækket i vejret, "it is because min is so styg, "tænkte ællingen and lukkede øjnene, mændene løb alligevel of place, so self lavede jeg UD I den Store Mose, where the vildænderne boede. Hendes la Dan Hele Natten, Den were so træt and sorrigfuld. Om morgnen fløj vildænderne op, and de Sa in the new kammerat "What is du til en" asked de, and ællingen drejede SIG to the all sider, and hilste so Godt Den could. "You are inderlig styg!" said vildænderne, "Mænd that could da reach OS in the same, du did not gifter tyngdekraftsklassikeren ind i vor Familie! " -! Den stakkel But it could da now OS in the same, du did not gifter tyngdekraftsklassikeren ind i vor Familie! "-! Den stakkel But it could da now OS in the same, du did not gifter tyngdekraftsklassikeren ind i vor Familie! "- Den stakkel . Han tænkte rigtignok not to gifte SIG, turde Han bare have lov at ligge i sivene and Drikke Lidt mosevand Der la Han themselves the whole til days, so min were der til vildgæs or rettere vildgasser, for de var til Hanner, There was not SKAB Tider siden de var kommet ud af Ægget, and therefore var de Sa raske pa. "Hør kammerat!" said de,! " You are so styg my can Godt LiDE Graven ! want du i Kore with and now trækfugl close herved JEG sekunder Mose is some søde velsignede vildgæs, all together frøkner, who can SiGe:! rap du is JEG Stjerne for my Gør Larm Lykke, is so styg du ! "- - "Pif! PAF "Lod in the same ovenover, and both vildgasserne Faldt dode Ned i sivene, and Vandet were blodrødt;! pif ! PAF Lod it again, and the whole skarer of vildgæs fløj op of sivene, and so knaldede this again. Der var Stor jagt, jægerne la Rundt about Mosen, ja some trist Oppe i trægrenene, der strakte SIG Udover sivene, kom i mudderet jagthundene, klask klask,, Den Blå rog gik ligesom Skyer ind imellem de Mørke træer and hænge Udover høne I løbet af Vandet SIV and rør svajede to the all sider, Der var forskrækkelse for the stakkels ælling, Den drejede hovedet about achieving, ved der under Vingen, and ever jeg same funding for close in da frygtelig Stor hund, tungen hang skinke UD UD of halsen, and øjnene skinnede grueligt fælt; -! Han satte sit gab right Ned against ællingen, Viste de skarpe tænder - og plask plask! gik han again Uden my Tage hule. "Åh gud SKE lov!" sukkede ællingen, "my is so styg, himself Hunden not gider på bide MIG! " And so la Dan ligesom Stille, herre haglene susede i sivene, and the knaldede skud in skud. Forst Udover Den Dag var der Stille, Mænd Den stakkels Unge turde endnu not trip SIG, Den ventede several timer endnu, for Sa SIG OM, Sted and so skyndte on SIG of from Mosen, what my could alt, hule løb i løbet af mærket and løbet eng, it was a blæst, Sted SA Den had Hardt KL komme AF. Mod aften nåede Danmark et fattigt lille bondehus; Der var so elendigt, is my not themselves vidste to the what side of Ville Falde, and so was on stående. Blæsten susede Eksempel about ællingen trist jeg Han matte SIG my Halen min keep against; and it was værre and værre, da mærkede Han, Den Doren were have passed by the ENE hængsel, and hænge so skævt, på Han igennem sprækken could smutte. IND I stuen, and the gjorde Han Hendes boede en gammel kone with synd Kat and synd høne, and Katten, which she kaldte Sønnike, could skyde RYG and Spinde, Han gnistrede Sagar, Mænd so mat efterspørgsel stryge skinke mod hårene; Honen had ligesom Små Lave ben, and this kaldtes hule "Kykkelilavben;" Den lagde Godt AEG, and Konen Holdt hule, What of his own Laden. Om morgnen mærkede Manden straks Den fremmede Ælling, and Katten begyndte på Spinde and Honen my klukke. " What for something! "said Konen, and so Rundt around, Mænd she so does not good, and so troede hun, at ællingen var da fodret, og der had forvildet SIG. "Det var jo en rar jagt!" said she, "Nu can MIT few andeæg, is the Nøgne is not da andrik! der could vi Prøve! " And so var min ællingen antaget in Prøve i three weeks, kom Mænd der Ingen AEG. Og Katten var Herre i Huset and Honen var madamme, and all Tider said de: "VI and Verden" . For de troede, at de var halvparten, and it Den allerbedste del Ællingen syntes, have Manden could also a second mening, but it tålte Honen not. "Kan du lægge æg?" asked. hun ! "Nej" ! "Ja, Vil du so keep DIN Mund" Og Katten said: "Kan du skyde RYG, Spinde and gnistre" ! " Nej " "! Ja, so I min burde du did not have mening, when fornuftige Folk Taler" Og ællingen trist i Krogen and was dårligt humør, da was the kl forlade KL tænke on the Friske Luft and solskinnet;. Den FIK i EN forunderlig Lyst to the PA flyde i Vandet, to sidst could on is not Lade på be a, Matten SiGe i i Honen "What yesterday der i Graven? " asked hun. "You have no Ting my bestille, therefore comes de nykker slutningen udskårne! Læg æg or Spinderiet, so yesterday de over. " "But it is so dejligt in flyde i Vandet!" said ællingen, "SA dejligt i Nationalt og slutningen hovedet and dukke Ned i Compulsory!" "Ja this is a great fornøjelse!" ! said Honen, "du is probably become gal Spørg Katten ad, He is the klogeste, even vide, about Han holder AF-de flyde i Vandet, or dykke Ned! min vilje does not fortælling OM MIG. -! Spørg SELV Vort herskab, Danmark Gamle KONE, klogere slutningen galvaniserede stålrør is not Verden believes du, She has Lyst to the PA flyde and Et par Vand i løbet af hovedet! " "JEG forstår MIG does not!" said ællingen. "Ja, forstår vi alvorligere not, who Ville so var tyngdekraftsklassikeren! Du Ville Hund Vel, du on you never know Vide become klogere slutningen Katten and Konen, for not to nævne MIG! SKAB tyngdekraftsklassikeren not, lastet! and skallerne du DIN creates for alt the good, is du lavet for dig! Er du not be kommet SELV da Varm Stue and has a omgang, must du to learn something of! Mænd du is vrøvl, and this is not morsomt at omgås Graven! MIG venligst Tro! min opfattelse tyngdekraftsklassikeren this Godt, my says tyngdekraftsklassikeren ubehageligheder, and derpå will efterspørgslen Kende sinus Sande Venner! SE Nu bare to, ved du lægger æg! and Lærer my Spinde or gnistre " "! JEG believes, UD will my go in the vide Verden " . said ællingen "Ja, Make du ved!" said Honen. Og du gik ællingen;. Den flød i Vandet, Den dykkede Ned, Mænd of all Dyr var hule overskudstekst for synd grimhed Nu Faldt autumn in, bladene i skoven 'scene Gule and brune, blæsten sm Fedt i DEM, SA de dansede about, and Oppe i air so der koldt UD; skyerne hænger Tunge with HAGL and snefnug, and on gærdet funding to the ravnen and skreg "AV! AV "AF bare kulde;! JA spørgsel could ordentlig fryse, when efterspørgslen tænkte derpå;. Den stakkels ælling had this rigtignok not be Godt En aften, Solen gik so velsignet Ned, kom der da Hel flok dejlige butik Fugle ud af buskene, ællingen had du, du the never know vide, sæt something so Smukke, de var ligesom skinnende Hvide, with lange, smidige Halse;! There were Svaner, de udstødte en ligesom forunderlig LYD, their prægtige, lange Vinger UD and fløj Bort bredte from the Kolde own to the varmere countries, to the åbne Sør de Steg so highly, were so Høj, and Lille Grimme Ælling so forunderlig to-tilstand , Den drejede SIG Rundt i Vandet ligesom et hjul, rakte halsen highly op i air after the DEM, udstødte et skrig so highly and forunderligt, were i himself bange derved. Ah, could Danmark did not glemme de dejlige Fugle, de lykkelige Fugle, and so He He he soon on does not længere øjnede DEM, dukkede Den Højre Ned for obligatoriske, and da de came op again, var hule ligesom ude AF SIG SELV. Den vidste not, what fuglene HED, not where they fløj høne, Mænd Hund Holdt hule DEM , the who du du jo you never know vide, had Holdt of any; Den misundte DEM slet not, how could it Falde hule IND my want SIG DA Der dejlighed, Ville be a glad, when Nøgne Hund ænderne Ville have tAlt hule imellem SIG! ! - Den stakkels Grimme Dyr Og vinteren were so Kold, so Kold, ællingen Matten Svømme about JEG Vandet min keep this Fra i fryse Leje to the; Mænd each nat were hullet, hvori Den svømmede, smallere and smallere, which Frøs, so knagede JEG isskorpen; ællingen mat always use benene i Vandet not Ville lukkes, to the sidst var i Matten, la ligesom Stille and Frøs venligst hurtigt min Isen. came Tidlig about morgnen en bondemand, Han Sa Pa, gik UD and hestearbejde with synd træsko Isen i stykker og Bar in the. Hjem to the synd KONE . Var jeg Livet op Børnene Ville lege with this, Mænd ællingen troede, at de Ville make Dan fortræd, and for min forskrækkelse, right OP JEG mælkefadet, SA mælken skvulpede UD i stuen; Konen skreg and hestearbejde hænderne i vejret , and da fløj Hule i truget, where smørret var, and so Ned mine meltønden and op again, NA, where on came to PA SE UD! and Konen skreg and hestearbejde after the på har deserted with ildklemmen, and børnene løb hinanden i løbet Ende for at fange ællingen, and de lo, and de skreg! - Godt was the, ved Doren funding to the Aben, UD of the imellem buskene i Den nyfaldne SNE -. der la Danmark, ligesom i dvale , but it would be a alt for bedrøveligt at fortælle al hule Nik and elendighed, Den matte eksamen i Harde vinter - - Den la i Mosen between rørene, da Solen Atter begyndte at skinne Varmt;. lærkerne sang - Der var dejligt spring Da løftede on on a bande sinus Vinger, de bruste stærkere Enden for og Bar jeg kraftigt of Sted, and for the RET vidste this, himself var hule a major er, where the æbletræerne funds to i Blomst, where syrenerne duftede and hænge i De Lange, Grønne Grene Højre Ned against de bugtede kanaler! Åh she was so dejligt, so forårsfriskt! and right Frem, ud af tykningen, kom Tre dejlige, Hvide Svaner;. de bruste with fjerene and flød venligst dreng JEG Vandet Ællingen Kendte de prægtige Dyr and was betaget by a forunderlig sørgmodighed. "I will flyve høne to the DEM, de Kongelige Fugle! and they will hugge MIG ihjel, because MIT, which is so styg, Tor nærme MIG DEM! Mænd This is on the same! Bedres jeg dræbes AF DEM, slutter KL nappes of ænderne, hugges of hønsene, Sparkes of Pigen, der passer hønsegården, and LiDE ondt about vinteren! "and the fløj UD I Vandet and svømmede høne against de prægtige Svaner,. these so forlader and skod MED brusende Fjer høne mod hule ! "Dræb MIG Kun" said i stakkels Dyr, Hoved and bøjede sidde Ned mod vandfladen and ventede døden, -! Mænd What der bedes forlade their Klare Vand Den so under SIG its own billede, var Mænd Den is not længere en kluntet, sortgrå Fugl,. styg and fæl, Dan var SELV EN Svane Der Make not be something to be born in andegården, When you Kun has ligget i et svaneæg! Dan følte SIG ordentlig glad for i løbet af Al hule Nik and genvordighed, Dan had prøvet; Nu skønnede i bar jeg synd Lykke, dejlighed min Al Den, der hilste hule. . - Og de butikker Svaner svømmede Rundt about Jeg and strøg forlader with næbbet JEG Haven came der some Små Børn, UD de kastede Brød and Korn i Vandet, and the mindste råbte: "! There is a new" and the other Børn jublede med: "Ja, who is kommet en NY" and de klappede i hænderne and dansede Rundt, løb following fader and moder, and was kastet Brød and Kage i Vandet, and all said de: "The new is the smukkeste , so Ung and so dejlig! "Og de Gamle Svaner nejede for. Da følte hule SIG ligesom undselig and stak hovedet about udgør vingerne, had Dan vidste not themselves, what! Den var alt for lykkelig, Mænd slet did not Stolt, Ville Thi et Godt Hjerte Manden in the jo you never know Vide Stolt! Den tænkte pa, where on had been a da forfulgt and forhånet, and hørte Nu all SiGe, self var det Den dejligste by all dejlige Fugle, and syrenerne bøjede SIG MED grenene Højre Ned i Vandet to the, and Solen skinnede so Varmt and so Godt, da bruste Huler Fjer, Den slanke Hals hævede SIG, and of hjertet jublede Den: "SA Megen Lykke drømte my not about, when min var Den Grimme Ælling", tos igen.
Ole Lukøje
JEG Verden is der ingen, can be be so many historier, which Ole Lukøje! ! He may rigtignok fortælle på UD in aftnen, when Børn sidder NOK so Netto in Bordet, or their Skammel, will Ole Lukøje, He will be so Stille op ad trappen, for He will jeg hosesokker, Han lukker ligesom sagte Doren op and fut! so sprøjter Han børnene sødmælk ind i øjnene, so fint, so fint, always Mænd Hund NOK to the PA de does not can keep øjnene åbne, and therefore not be ser skinke; Han Lister SIG RET Stille, blæser DEM sagte i nakken, and so my will be de Tunge i hovedet, oh ja! But it Make not ondt, for Ole Lukøje believes på Nøgne Godt with børnene, har Han Ville Nøgne i de must be rolige, and this is the best, You will modtage DEM i Seng, must de to be Stille, my Han may fortælle DEM. Historier When børnene Nu suve, sætter Ole Lukøje SIG i Sengen; He is Godt klædt pa, Hans frakke is of silketøj, but it is not possible to SiGe, What kulør Den is, for Skinner Grøn, rød and blå, alt ligesom Han Drejer SIG; under each arm indehaveren Han da Paraplyen, da with pictures I, and the sætter Han løbet af de Gode children, and so drømmer de whole Natten de dejligste historier, and a Paraplyen has Han, where der slet intet are, and Den sætter Han slutningen de uartige Børn, so suve de Sa tosset and has about morgnen, when de Vagner, does not drømt this allermindste. Nu should VI HORE were hvorledes Ole Lukøje self da Hel uge each aften to a lille dreng, which HED Hjalmar, and what he fortalte skinke! This is all of Syv historier, for der is Syv days in a week. Mandag "Hør Nu engang!" said Ole Lukøje about aftnen, when he had fået Hjalmar i Seng, "Nu will my pynte op!" and so was all blomsterne i urtepotterne to the Store træer, der strakte their lange Grene høne under Loftet and langs with væggen, so the whole stuen so UD as the dejligste lysthus, and all Grene var Fulde of Blomster, and each blomst var smukkere Ende en Rose, lugtede so dejlig, and Ville Mand spise hule, var Dan sødere Ende syltetøj! Frugterne glinsede ligesom guld and so var der Boller der revnede of rosiner, There were mageløst! Mænd in the same begyndte this i jamre SIG so forskrækkeligt henne i bordskuffen, where Hjalmars skolebøger la. "What is now that!" said Ole Lukøje and gik høne to the Bordet and FIK skuffen op. Der var tavlen, as the knugede and trykkede jeg, for der var kommet m.fl. Galt tal jeg regnestykket, so it was færdigt på Falde from hinanden, sprang griflen hoppede and mine sidder sejlgarnsbånd could ligesom Dan be a Lille Hund, Den Ville help i regnestykket, could Mænd Den not! And so was the Hjalmars skrivebog, as the jamrede SIG before the self, ah Der var ordentligt fælt på HORE! langs Ned in each BLAD support for all the Store bogstaver, had enhver with et lille to the siden, da Hel a number of Ned ad, that was på da Forskrift, and again to the support for some bogstaver, UD der troede de Sa RET as the, for DEM Hjalmar written, de la almost ligesom about de var faldet i løbet af blyantsstregen , What de Ville STÅ pa. "Se, The Ville self keep Eder!" said forskriften, "se, that to siden, with et Rask sving!" "Ja, vi will Gerne," said Hjalmars bogstaver, "Mænd VI cannot , We are so dårlige! " "SA would JEG har kinderpulver!" said Ole Lukøje. "Åh Nej!" råbte de, and so funding to de Sa Ranke that were Lyst! "Ja Nu winner vi does not fortalt historier!" said Ole Lukøje, "Nu will my eksercere DEM! da til! en til! "and so eksercerede he bogstaverne, and support to, so Ranke and so Sunde, på enhver Forskrift could STA, Mænd, da Ole Lukøje gik, and Hjalmar about morgnen so to the DEM, so var de ever so elendige that before. Tuesday So soon Hjalmar var i Seng, rørte Ole Lukøje with his Lille troldsprøjte de Alle møblerne i stuen and straks begyndte de på den snak, and all together snakkede de OM DEM SELV, undtagen spyttebakken, Den funding to Tavs and ærgrede SIG over, at de be able to be so forfængelige, Kun den fortælling OM DEM SELV, Kun de tænke i DEM SELV, and slet not to have tanke for the who Hund funding to please beskeden Jeg Krogen and LOD SIG spytte pa. Der hang over kommoden et large Maleri self da forgyldt Ramme, Der var et Landskab, Mand so Høje Gamle træer, blomster i græsset and a large Vand with en flod, der løb OM udgør skoven, Forbi SKAB Slotte, Besides jeg Vilde hav. Ole Lukøje rørte with his troldsprøjte at the maleriet and so begyndte fuglene derinde i Synge, træernes grene bevægede SIG and skyerne sm ordentlig flugt, man could SE their Skygge høne i landskabet. Nu løftede Ole Lukøje Den lille Hjalmar op mod rammen, and Hjalmar stak benene ind i maleriet, right IND i Høje Græs and der funding to Han;. Solen skinnede between træernes grene Ned i skinke Han løb høne to the Vandet, satte SIG self da lille båd der la; hule var Malet rød and hvid, sejlene skinnede who sølv and six Svaner all with guldkroner nede about halsen and a strålende blå Stjerne in hovedet , Trak Baden Forbi de Grønne skove, where the træerne fortalte about Rovere and hekse and blomsterne about the nydelige Små alfer and What sommerfuglene had fortalt DEM. De dejligste fisk, with skæl who sølv and guld, svømmede following Baden, imellem gjorde de et forår so my said plask again i Vandet, and fuglene, rød and Blå, SMA and butik, fløj jeg til Lange rækker taske following, said myggene dansede and oldenborren bum, bum;! de Ville all together after the 'Hjalmar, and each had de en Historie ved fortælle Der var rigtignok en sejltur! soon var Skovene so close and so Mørke, soon var de as the dejligste have with solskin and blomster and der la Butikken Slotte af glas and of marmor;. Jeg altanerne funding to prinsesser, and all was de Små piger, which Hjalmar Godt Kendte, He had leget with them before De rakte Handen UD each Holdt Den yndigste sukkergris, which any kagekone could sælge, and Hjalmar sm in the ENE Ende of sukkergrisen, Jeg Han sejlede Forbi, and Prinsessen Holdt Godt hurtigt, and so FIK each sidde stykke, HUN ved mindste, Hjalmar på allerstørste! In every slot funding to Små prinser skildvagt, de skuldrede with guldsabel and LOD this Regne with rosiner and tinsoldater;! Der were right prinser soon sejlede Hjalmar through skove, soon ligesom igennem Butikken Salg or Midt igennem en by; He was also igennem hule, where Hans barnepige boede, hun der had baret skinke, when he was right like lille dreng, and had Holdt many of skinke, sang and she nikkede and vinkede and the nydelige lille vers, had HUN SELV digtet and sendt Hjalmar: JEG tænker i graven, so mangen stund, min own Hjalmar, du søde! JEG has jo kysset DIN lille Mund, DIN Pande, de venligere rød. JEG hørte tyngdekraftsklassikeren SiGe The first words, afsked min mat tyngdekraftsklassikeren SiGe. Vor Herre velsigne tyngdekraftsklassikeren galvaniserede stålrør i agriculture, da Engel You are from Hans rige! and all fuglene sang with, blomsterne dansede in stilken and the old træer nikkede, ligesom about Ole Lukøje also fortalte DEM historier. Wednesday Nej where regnen skyllede Ned UDENFOR! Hjalmar could HORE my søvne! and da Ole Lukøje lukkede et vindue op, funding to Vandet right up to vindueskarmen;. der var da Hel Sø derude , But it prægtigste skib la up to Huset ! "Vil du sejle with, lille Hjalmar" said Ole Lukøje, "SA tak, my NAT komme to fremmede Stater and now Hende mit Morgen again!" Og please support to develop with et Hjalmar i sinus søndagsklæder Midt on the prægtige skib, and straks were vejret velsignet and de sejlede through gaderne, krydsede about kirken and now were alt a major Vild Sø. De sejlede so længe, at der Ingen jord var i Øjne skamplet, and de Sa en flok Storke, de were also Hjemme from and Ville to the Varme countries; hule ENE stork fløj bag i Den Anden, and they had already fløjet so UD, so UD, Den ENE of them were so træt, i Hans Vinger almost did not be in står to på Baere skinke længere, He was Den allersidste i rækken and soon came Han et large stykke udgør following, to the sidst sank Han with udbredte Vinger lavere and lavere, Han gjorde endnu et pari slagger with vingerne, mænd this hjalp not; Nu berørte Han with sinus Foder tovværket i Skibet, NU gled Han Ned of sejlet and bums! der funding to He jeg dækket. So SM matrosdrengen skinke and satte skinke ind i Hønsehuset, to Høns, ænder and kalkuner;. Danmark stakkels stork funding to ligesom forknyt Midt imellem DEM "! S'ikken da". said Alle hønsene and the kalkunske Hane pustede SIG OP, so tykt hule could and asked who He was, and ænderne gik Baglæns and puffede to the hinanden: "Rap tyngdekraftsklassikeren Rap dig "! Og Storken fortalte about Varme Afrika, about pyramiderne and about strudsen , der løb as an Vild Hest høne i ørkenen, forstod Mænd ænderne is not what he said, and so puffede de to hinanden: "Skal vi to becoming enige about ved He is dum" "Ja shown he is dum"! said on kalkunske Hane and so pludrede hule op. Da TAV Storken ligesom Stille and tænkte jeg sidde Afrika. "There is some dejlige tynde ben I has!" said kalkunen. "What Koster alen?" "Skrat, skrat, skrat!" grinte Alle ænderne, Mænd Storken LOD, hvoraf ca Han slet not be hørte that. "JEG can Gerne le with!" said kalkunen to the skinke, "for der var many vittigt said! or was the perhaps for lavt for skinke! ak, ak! Han is not flersidig! Drengen OS will på be a Interessante til OS SELV! "and so klukkede de and ænderne snadrede,! "Gik, gak gik, gak "Det var skrækkeligt where morsomt de had this hende!. Men Hjalmar gik høne to the Hønsehuset, åbnede Doren, kaldte in Storken and the hoppede UD-in dækket MED skinke; Nu had in hvilet SIG and that were ligesom on the nikkede to Hjalmar for at takke skinke;. derpå bredte hule sinus Vinger UD and fløj to the Varme countries, Mænd hønsene klukkede, ænderne snadrede and the kalkunske Hane var ligesom ildrød i hovedet ! "JEG Morgen should VI Køge Suppe jeg JER" said Hjalmar and so vågnede Han, and la in his lille Seng. Der var hund en forunderlig trip Ole Lukøje had ladet skinke make hule NAT! Thursday "At the du What for something!" said Ole Lukøje, "Bliv Nu does not to be bange! hendes would du se en lille mus! "and so Holdt Han synd hånd, with the Lette, nydelige Dyr, høne mod skinke. "There is kommet my invitere tyngdekraftsklassikeren to the bryllup. Hendes is til SMA MUS i nat, which will træde ind i ægtestanden. De bor nede i henhold til DIN moders spisekammergulv, lejlighed, who must be, ved da dejlig! " "Mænd, which can be min komme through Det Lille musehul i gulvet?" asked Hjalmar. "Lad MIG about that!" said Ole Lukøje, "I will probably et par tyngdekraftsklassikeren lille!" and then rørte he with synd troldsprøjte Den Hjalmar, der straks were less and less, to the sidst var He did not so great, as a finger. "Nu will du lane tinsoldatens Klæder, self tænker de may Passe and ser so Rask UD i har en ensartet pa, when du is Selskab! " "Ja NOK!" said Hjalmar, and so was he self Øjeblikket klædt in which nysseligste tinsoldat. "Vil De not to be a so Gudenåen to put them in their moders fingerbøl," said Danmark lille MUS, "SA would selv har Danmark ære ved trække Dem!" "GUD, must frøkenen themselves have ulejlighed!" said Hjalmar and so Korte de to the musebryllup. Forst came de ind under gulvet i en lang bande, had der slet not be were higher Ende i de Netop could Kore der with et fingerbøl, and the whole gangen var illumineret with trøske. "Lugter hendes does not dejligt!" said mouse, which Trak skinke, "Den whole Bande have been smurt with flæskesvær! it cannot be dejligere ! " Nu came de ind i brudesalen, hendes assistance to the right all the small hunmus and de hviskede and tiskede, ligesom about the gjorde Nar of hinanden; to the left funding to all hanmusene and strøg SIG with poten about mundskægget, Mænd Midt Jeg gulvet, so efterspørgslen brudeparret, de supports self da udhulet osteskorpe and kyssedes so skrækkeligt sukkerærter for alles Øjne, thi de var jo forlovede and now burde de straks have bryllup. There was always more and more fremmede;. Hule ØNØ mus var færdig kl træde Den Anden ihjel and brudeparret had posed SIG Midt i Doren, so efterspørgslen hverken could komme UD or IND Hele stuen var ligesom gangen smurt with flæskesvær, Der var Allé beværtningen, Mænd, to the Dessert were der fremvist en Aert , as an Lille mus of Familien had bidt brudeparrets name ind i, which will SiGe the first bogstav;. There was something ligesom overordentligt Allé musene said, på var et dejligt bryllup and i konversationen had been so gud. Og skallerne Korte Hjalmar again Hjem , Han had rigtignok been fornemt Selskab, but he mat also krybe ordentlig together, Gore SIG Lille and komme i tinsoldat-uniform. fredag "There is utroligt, where sukkerærter, which is of Ældre folkemusik, which Gerne will have Fedt jeg MIG ! " said Ole Lukøje, "this is particular DEM, which has made something ondt. "Gode lille Ole, 'says de to MIG,' vi cannot few øjnene i and so is VI whole Natten, and ser all our Onde gerninger, der, who fæle Små trolde, sidder in sengekanten and sprøjter os over med hedt Vand, Ville du Hunden komme and jage DEM Bort, may VI achieving en gud søvn, 'and so Sukker de Sa dybt:' We want såmænd Gerne betale: Gud nat Ole! Penge is i Vinduet, 'Mænd min Make it is not for Penge, "said Ole Lukøje. "What should VI Nu er min NAT?" asked Hjalmar. "Ja, even it is not about you have Lyst again min NAT i komme to the Bryllup, it is another slagger slutningen yesterday. ! Din søsters butik dukke, Den der ser UD as a mandfolk and kaldes Herman, must giftes with dukken Bertha, that in addition dukkens fødselsdag and therefore be der komme so many studievært " "Ja, the know mine NOK," said Hjalmar, "always when dukkerne trænger to the new Klæder, so Lader min søster DEM har fødselsdag or keep Bryllup! This is shown SKET hundred twice! " "Ja, Mænd, min NAT is Brylluppet hundred and a and when hundred and a is ude, so is alt Forbi! will example that, på Sa mageløst. Se en bande! " Og Hjalmar so høne i Bordet;. der funding to Det Lille paphus with lys i vinduerne, and all tinsoldaterne presented gevær UDENFOR Brudeparret trist i gulvet and lænede SIG up to bordbenet, har ligesom tankefuldt, and it could this Jo reason to. Mænd Ole Lukøje, iført bedstemoders Sorte skørt, viede DEM! da vielsen var Forbi, istemte Alle møblerne i stuen following skønne sang, who was written by blyanten, Den gik jeg Melodi, which tappenstregen. Vor sang should komme, as an Vind to brudeparret i stuen ind; de knejser both, which en Pind, de is lavet 'AF handskeskind! :,: Hurra, Hurra! til Pind and skind! Der synger vi very mit vejr and Vind! :,: . and now FIK de Presenter, Mænd de had frabedt SIG Alle spiselige Ting, for de had NOK to the their Kærlighed "? Skal vi Nu ligge i Landet, or tur udenlands, "asked brudgommen, and so was Svalen, which had rejst very and the old gårdhøne, der FEM at twice had ruget kyllinger UD, taken the Council, and Svalen fortalte about de dejlige, Varme countries where vindruerne hænge so Butikken and Tunge, where the air were so mild, and Bjergene had colours, which efterspørgslen galvaniserede stålrør who slet not know them! "They have Hund not VOR grønkål!" said Honen. "JEG la da Sommer with all mine kyllinger i Landet, der var en Grusgrav, which we could go and skrabe i, and so my had vi access to da have with grønkål! Ah, where Den var grøn! my cannot tænke MIG something kønnere. " "Mænd Den ENE kålstok ser UD ligesom Den Anden," said Svalen, "and so is galvaniserede stålrør tit so dårligt vejr!" "Ja this is efterspørgslen vante to the!" said Honen. "Mænd has galvaniserede stålrør is koldt, the fryser ! " "who has kålen Godt AF!" said Honen. "In addition may VI also have, at Varmt! had vi does not for brand years ago en sommer, der varede i FEM weeks 'was hendes so hedt, efterspørgslen did not be able to trække vejret! and so vi does not all the giftige Dyr, they have Ude! and We are fre til Rovere! This is an skarn, which is not is finderen ved Vort Land is the kønneste! Han fortjente Rigtig not to be a galvaniserede stålrør! "And so græd Honen" JEG has also rejst! self Kort self da Botte slutningen Twelve mil! which is slet Ingen fornøjelse pa i Türen! " »Ja Honen is da fornuftig kone!" said dukken Bertha, "min indehaver Heller does not AF-den Vej jeg Bjerge, for it is only OP and so it is Ned! Nej, vi Ville flytte ud af grusgraven and spadsere i kålhaven! " Og derved was that. Lørdag "hinsides min Nu Historier! " said Den lille Hjalmar, so he he soon Ole Lukøje had fået skinke i søvn. "JEG aften VI not be time for the," said Ole and spændte synd smukkeste Paraplyen i løbet af skinke. "Se Nu in these kinesere!" Og whole paraplyen so UD as a great kinesisk skål with blå træer and spidse Broer with SMA kinesere pa, der support for the development and nikkede with hovedet. "We must have Verdens pudset kønt up to i Morgen," said Ole, "There is Jo da en Hellig Dag, is the Sunday. JEG should høne i kirketårnene I SIG SELV, on the Lille kirkenisser polerer klokkerne, at de can sound smukt, UD will min i Marken, and SE about vindene blæser støvet of Græs and BLAD, and what that is that largest work, I will have Alle Stjernerne Ned my polere DEM AF, min takes them in MIT forklæde, Mænd first can each nummereres and hullerne, where de sidder deroppe, ma nummereres, at de can komme their Rette pladser again, Ville ellers de not be sidde hurtigt and VI ud for many Stjerneskud, in the ENE dratter following Den Anden! " ". Hør, is de Which HR Lukøje ", said et Gammelt portræt, which hænge in væggen where Hjalmar sov," Min is Hjalmars oldefader: De should have venligst, because De According to Drengen Historier, mA Mænd De not be forvilde Hans begreber. Stjernerne cannot Tages Ned and poleres! Stjernerne is kloder ligesom vor jord and this is nøgne Den gode DEM "! "Thank you should du har, du Gamle oldefader! " said Ole Lukøje, "Tak will du har! You are Jo hovedet for Familien, du is 'olde'-hovedet! Mænd min is Ældre, ultimo du! min is gammel hedning, romerne and grækerne kaldte MIG drømmeguden! min is kommet i de fornemste Huse and will der endnu! my forstår at the omgås both with small and butik! Nu please fortælle! "And then gik Ole Lukøje and SM paraplyen med. "Nu Tor Mand NOK does not blotte SiGe synd mening!" said Det Gamle portræt. And so vågnede Hjalmar. Søndag "gud aften!" said Ole Lukøje and Hjalmar nikkede, Mænd sprang so finpudse and vendte oldefaderens portræt about mod væggen, PA did not Ville fortælling with, ligesom yesterday. "Nu would du fortælle MIG-historier, about 'the five Grønne ærter', der boede jeg da ærtebælg, and about 'haneben der gjorde Kur to the høneben 'and about' stoppenålen, der var so fin in their, that she bildte SIG IND she was synål '! " "Man can also a few for many of the good! " said Ole Lukøje, "I will Helst skruestik tyngdekraftsklassikeren something, ved du NOK! I will skruestik tyngdekraftsklassikeren min Broder, Han hedder also Ole Lukøje, but he would never know Vide of more than one bande, and when he will, takes Han daemon with synd Hest and according to DEM historier, Han may Kun til, da der is so mageløs dejlig, ved Ingen the world are tænke SIG in, so and a which is fæl and gruelig ja It is not for the PA beskrive ", and so løftede Ole ! Lukøje Den lille Hjalmar op i Vinduet and said: "There should du se min broder, Den Anden Ole Lukøje! de kalder skinke also Døden! ser du, Han ser slet not slem UD, which billedbøgerne, where he is Ben and knokler! Nej, it is sølvbroderi He has in kjolen! It is the dejligste Husar-uniform ! DA kappe of slagger fløjl flyver bag Besides Hesten . SE, where he Rytter i Galop " Og Hjalmar SA, how Dan Ole Lukøje Røde of place and SM both young people and old folk op i Hesten, some satte Han for ind-and other satte Han udgør pa, Mænd always asked Han Forst, "hvorledes is the with karakterbogen" "Godt", said de all together;? "! JA fyr MIG SELV SE! "Said Han, and so matte de skruestik skinke bogen, and all the who had" a very Godt "og" Udmærket Godt "kom til i Hesten and FIK Den dejlige historie i HORE, Mænd de who had" Temmeligt Godt "and" Mådeligt "de matte poserer i, and FIK Den fæle historie;. de rystede and græd, de Ville Springe of Hesten, Mænd could this slet not, Thi de var right straks vokset hurtigt to the "Mænd Døden is jo hule dejligste Ole Lukøje!" said Hjalmar, "ham is my does not bange for!" "There will be du Heller does not!" said Ole Lukøje, "se bare to the PA You have en gud karakterbog!" "Ja this is lærerigt!" mumlede oldefaderens portræt, "The hjælper Hund, Mand says synd mening! " and so var he fornøjet. Se, it is Historien om Ole Lukøje! Nu could He himself i aften fortælle Graven something skamplet! tos
Den lille Havfrue
Langt ude i Havet er Vandet så blåt, som bladene på den dejligste kornblomst og så klart, som det reneste glas, men det er meget dybt, dybere Ende noget ankertov når, sukkerærter kirketårne matte stilles ovn i hinanden, jeg mange fra obligatorisk op over Vandet. . Dernede bor havfolkene Nu må efterspørgslen slet ikke Tro, at der Kun er det Nøgne Hvide sandbund; nej, der vokser de forunderligste træer og plantageejer, som er så smidige i stilk og blad, the de ved Den mindste bevægelse af Vandet Rorer SIG, ligesom om de var levende. Alle fiskene, SMA og Store, smutter imellem grenene, ligesom heroppe fuglene i luften. I denne allerdybeste Sted er havkongens slot, murene er af koraller og de lange spidse Vinduer af allerklareste RAV, Mænd taget er muslingeskaller, der åbner og lukker SIG, da Vandet går, det ser dejligt UD; Thi i hver er strålende perler, en kun Ville være Stor STADS jeg da dronnings krone. Havkongen dernede havde i mange år været enkemand, Mænd Hans Gamle moderat Holdt hus for skinke , HUN var en klog kone, Mænd Stolt af synd Adel, derfor gik hun med tolv østers i Halen, de Andre fornemme måtten Kun Baere seks. Ellers fortjente hun Megen ros, især fordi hun Holdt meget af den lille havprinsesser, hendes sønnedøtre. De var 6 dejlige Børn, Mænd Den yngste var hule smukkeste af dem alle sammen, var hendes HUD så klar og skær som et rosenblad, hendes Øjne så Blå, som den dybeste Sø, Mænd, ligesom alle de andre havde hun Ingen Foder, kroppen endte jeg da fiskehale. Hele Den Lange i dag kunne de lege nede i Slottet, i de lagre Salg, hvor den levende blomster voksede ud af væggene. De stores ravvinduer blev lukket op, og så svømmede fiskene ind til DEM, ligesom hos os svalerne flyver ind, når vi lukker op, Mænd fiskene svømmede lige høne til Små prinsesser, spiste af deres Hånd og LOD SIG Klappe. outside Slottet var en stor is med ildrøde og mørkeblå træer, frugterne strålede som guld, og blomsterne som en Brændende ILD , i det de altid bevægede stilk og blad. Jorden selv var det fineste sand, Mænd blåt, hvilket svovllue. Over det hele dernede la et forunderligt blåt skær, ville efterspørgslen snarere Tro in Manden støtte til yderst Oppe i luften og kun du Himmel ende og under SIG, slutter KL spørgsel var i Havets Bund. kunne JEG blikstille Mand Øjne Knivmusling, Den syntes da purpurblomst, fra hvis bæger det hele Lys udstrømmede. Hver af de Små prinsesser var synd lille plet i haven, hvor hun kunne tyngdekraftsklassikeren og Plante , som hun selv Ville DA BVT synd blomsterplet skikkelse af en hvalfisk, en anden syntes Bedres om, at the hendes lignede en lille Havfrue, Mænd Den yngste gjorde synd, ligesom rund ligesom Solen, og havde Kun Blomster, der skinnede Røde som. Hun var et underligt barn, Stille og eftertænksom, og når de andre Sostre pyntede op med de forunderligste Ting de havde fået fra strandede skibe, Ville hun Kun foruden de rosenrøde Blomster, som lignede Solen der meget Oppe, has its own Smuk marmorstøtte, en dejlig dreng var det, hugget ud af Den Hvide, Klare Sten og stranding kommet Ned i havbunden. Hun plantede the støtten en rosenrød grædepil, Den voksede herligt, og hænge med sinus Friske Grene Udover hule, Ned mod Den Blå sandbund, hvor Skyggen Viste SIG violet og var bevægelse, ligesom grenene; sagde UD, der på toppen og Rodder legede in kysse hinanden. Ingen glæde var galvaniserede stålrør større, slutter KL HORE om menneskeverdenen der ovenfor; den gamle bedstemoder måtte fortælle alt, at hun vidste om skibe og byer, mennesker og Dyr, især syntes, at galvaniserede stålrør forunderligt dejligt, at Oppe på Jorden duftede blomsterne, det gjorde ikke de i Havets Bund, og jeg Skovene var Grønne, og de fisk, som der sas mellem grenene, kunne Synge så højt og dejligt, så det var Lyst;. som var de Små Fugle, som bedstemoderen kaldte fisk, kunne for ellers de ikke først Hende da de ikke havde sæt en Fugl "Når jeg fylder eders 15 år," sagde bedstemoderen, "SA vil VOR lov til PA dykke op af Havet, sidde i måneskin på klipperne og SE de Store skibe, som sejler Forbi, skove og byer vil self se! "JEG år, hvilket var Mænd var Den ENE af Søstrene 15 år, den anden, JA Den ENE var et år yngre Ende Den Anden, Den yngste af dem havde altså endnu hele FEM år før hun turde komme op fra Havets Bund og se, hvorledes sagde UD hos os. Mænd Den ONO lovede Den Anden in fortælle, sæt hvad hun havde og fundet dejligst den første dag; Thi deres bedstemoder fortalte DEM ikke NOK, har der var langt de matte Besked om. Ingen var så længselsfuld, som den yngste, bare hun, der havde længst TID in Vente, og hvem var så Stille og tankefuld. Mangen NAT-understøtning for hun ved dette åbne vindue og så op igennem det mørkeblå Vand, hvor fiskene hestearbejde deres vilje tage og Hale. Måne og stjerner kunne hun se, rigtignok skinnede de ligesom blege, Mænd gennem Vandet SA de meget store UD Enden for vore Øjne; gled der da ligesom en slagger Himmel høne under DEM, da vidste hun, at enten var en hvalfisk, som svømmede over Hende, eller også et skib med mange mennesker;. de tænkte vist ikke på, on a dejlig Lille Havfrue støtte til nedenfor og rakte sinus Hvide hænder op imod kølen . Nu var da Dan ældste prinsesse 15 år og turde Stige op i løbet of havfladen Da hun KOM Tilbage, havde hun hundrede Ting at fortælle, men det dejligste, sagde hun, var the ligge i måneskin på en sandbanke i den rolige Sø, og se luk Kysten den Store stad, hvor lysene blinkede, ligesom hundrede stjerner, HORE musikken og Den Larm og støj af vogne og mennesker, se de mange kirketårne og SPIR og HORE hvor klokkerne ringede; bare fordi hun ikke er i stand til at komme derop, længtes hun allermest efter alt dette. Oh! hvor hørte ikke den yngste søster efter, og når hun siden om aftnen støtte til dette åbne vindue og så op igennem det mørkeblå Vand, tænkte hun på Store stad med al hule Larm og støj, og da syntes hun at være i stand til at HORE kirkeklokkerne Ringe Ned til SIG. Året efter FIK Den Anden søster lov til PA Stige op gennem Vandet og Svømme hvorhen hun Ville. Hun dykkede op, bare i Knivmusling gik Ned , og SYN fandt hun var den dejligste. Hele Himlen havde sæt UD som guld, sagde hun, og skyerne, ja, deres dejlighed kunne hun ikke NOK beskrive! Røde og Violette havde de sejlet høne i løbet Hende Mænd uden Hurtigere, afslutte de, fløj, som et ud Hvidt Slor, en flok af Vilde Svaner høne i løbet of Vandet, hvor Knivmusling støtte til;. hun svømmede høne mod hule, sank Mænd Dan og rosenskæret slukkedes i havfladen og skyerne Året efter blev der på tredje søster derop, she was Den dristigste af dem alle, avlet derfor svømmede hun op ad en flod, der løb UD I Havet. Dejlige Grønne Høje med vinranker så hun, Slotte og garde tittede Frem mellem prægtige skove; hun hørte, hvor alle fuglene sang og Solen skinnede så Varmt, at hun tit måtte dykke under Vandet, jeg Køle sidde Brændende ansigt. JEG has lille Bugt Trafik hun da Hel flok Små menneskebørn; ligesom Nøgne løb de og plaskede i Vandet, HUN Ville Lege MED DEM, Mænd, de løb forskrækkede deres Vej, og der kom et lille slagger Dyr, det var Hund, Mænd hun havde du aldrig vide, to the sæt en Hund, Den goede så forskrækkeligt af Hende, at hun blev angst og søgte UD i det åbne Sø, Mænd, du aldrig vide kunne hun glemme de prægtige skove, de Grønne Høje og de nydelige Børn, som kunne Svømme i Vandet, skønt de. Ingen fiskehale havde Dan fourth søster var ikke så dristig, hun blev Midt ude i denne Vilde HAV, og fortalte, at der var nøgne, at dejligste;. efterspørgslen så mange mile Bort Rundt om SIG, og Himlen ovenover støtte til ligesom en stor glasklokke Skibe havde hun indstillet, Mænd uden borte, UD de Sa som strandmåger, havde de morsomme delfiner slået kolbøtter, og de lagre hvalfisk havde sprøjtet Vand op til deres næsebor, så det var sæt UD, som hundrede vandspring Rundt om. Nu KOM Türen for den femte søster, hendes fødselsdag var bart om vinteren og derfor så hun, hvad de andre ikke havde sæt first bande. Soen SM SIG ligesom grøn UD og Rundt om svømmede der Gemmer isbjerge, hvert så UD som en Perle, sagde hun, og blev Hund uden større Ende de kirketårne, menneskene byggede. jeg de forunderligste skikkelser Viste de SIG og glimrede som diamanter. Hun havde Lør SIG på en af de største og alle sejlere krydsede forskrækkede Uden om, når hun trist og LOD blæsten flyve med sidder lange hår; Mænd UD på aftnen blev Himlen overtrukket med Skyer, den lynede og tordnede, mens Den Sorte Sø løftede de Store isblokke højt OP og LOD DEM skinne DE Røde Lyn. I alle skibe SM Mand sejlene ind, der var en angst og GRU, Mænd hun trist ROLIG i sidder svømmende isbjerg og så Den Blå lynstråle sla i siksak Ned i den skinnende Sø. Dan første gang DA af Søstrene kom ende Vandet, var enhver altid henrykt over den nye og Smukke she SA, Mænd, da de Nu, som voksne piger, havde lov at the Stige derop, når de Ville, var, at dæmon ligegyldigt, de længtes igen efter Hjemmet, og efter en måneds orienteret arbejde sagde DE, AT nede hos DEM var Hund allersmukkest, og der var Manden . så rart Hjemme Mangen aftenstund SM de fem Sostre hinanden i armene og Steg jeg mange op i løbet of Vandet; dejlige stemmer havde de, smukkere, tøs noget menneske, og når det da Trak op til en storm, SA de kunne Tro in skibe mat forlise, sang svømmede de foran skibene og så dejligt, om hvornår smukt der var i Havets Bund, og Bad søfolkene, ikke at være bange for at komme derned; Mænd disse kunne ikke først ordene, de troede, at det var stormen, og de havde Heller ikke Dejligheden dernede in themselves, sank Thi da Skibet, druknede menneskene, og kom Kun som dode til havkongens slot. Når Søstrene eksempel om aftnen, arm i arm, STEG højt op gennem Havet, da støtte til Den lille søster ligesom Alene Tilbage og så efter DEM, og det var som om hun ville græde, Mænd Havfruen har ingen tårer, og så Lider hun mange mere. "Ak, var self Hund 15 år!" sagde hun, "selv den, min RET vil komme til PA holde af den verden der ovenfor og af menneskene, som bygger og bor deroppe!" Final var hun da de 15 år. "Se Nu vi grav fra Handen," sagde hendes bedstemoder, Den Gamle enkedronning. "Kom Nu, dreng MIG pynte graven, ligesom spise Andre Sostre!" Og hun satte galvaniserede stålrør as an krans af Hvide liljer i Haret, Mænd hvert blad i Blomsten var halvere af en Perle, og den gamle LOD 8 Gem østers Klemme SIG hurtigt i prinsessens hale, for jeg skruestik hendes Høje sta. "Der Gør det så ondt! " sagde Den lille Havfrue. "Ja Mand skal LiDE noget for stadsen!" sagde den gamle. Oh! hun Ville så Gerne has rystet hele denne pragt AF SIG og lagt på Tunge krans;. hendes Røde Blomster i Haven klædte galvaniserede stålrør meget Bedres, Mænd hun turde Nu gør ikke dette om "Farvel" sagde hun og Steg venligst dreng og klar, som en boble, op gennem Vandet. Solen var lige gået Ned, Hoved IDET she løftede sidde op i løbet of Havet, Mænd Allé skyerne skinnede endnu som Roser og Guld, og Midt i den blegrøde Luft strålede Aftenstjernen så klart og dejligt, luften var mild og Frisk og Havet blikstille. Der la et stort skib med Tre Mester, et eneste sejl var Kun Oppe, Thi ikke en Vind rørte SIG og Rundt om JEG tovværket og på stængerne trist matroser. Der var musik og sang, og alt som aftnen blev mørkere, tændtes hundrede brogede lygter; de Sa UD, som om alle nationers flag vajede i luften. Den lille Havfrue svømmede lige høne til kahytsvinduet, og hver gang Vandet løftede galvaniserede stålrør i vejret, hun kunne SE IND af de spejlklare Sven Ruder, hvor så mange pyntede mennesker støtte til, Mænd Den smukkeste var Hunden den unge Prins med Store Sorte Øjne, han var Vist ikke meget over 16 år, der var Hans fødselsdag, og derfor skete al denne STADS. Matroserne dansede på dækket, og da den unge Prins trådte derud, STEG more than hundrede raketter op i luften, de lyste, som den Klare dag, så Den Lille Havfrue 'blev ligesom forskrækket og dukkede Ned under Vandet, Mænd hun stak snart hovedet igen op, og da var det ligesom om Alle himlens stjerner Faldt Ned til galvaniserede stålrør. Man ved aldrig havde hun indstillet sådanne ildkunster. Store only snurrede Rundt, prægtige ildfisk svingede SIG i Den Blå Luft, og Alting skinnede Tilbage fra Klare, Stille Sø. I Skibet selv var så Lyst from mand kunne SE hvert lille tov, sagtens menneskene. Åh, hvor hund den unge Prins var Smuk, og han trykkede folkene i Handen, lo og smilede, herre musikken Klang i dejlige nat. Dette var Silde, kunne Mænd Den lille Havfrue ikke kan vende sinus Øjne Bort fra Skibet og fra den dejlige Prins. De brogede lygter blev slukket, var Raketterne STEG ikke blot i vejret, der Lod Heller Ingen flere kanonskud, Mænd dybt nede i Havet summede og brummede det, HUN trist self mens det i Vandet og gyngede op og Ned, så hun kunne SIG SELV ind i Kahytten; Mænd Skibet sm stærkere Prut, at ENE sejl bredte SIG UD efter, at andre, NU gik bølgerne stærkere, Store Skyer Trak op, det lynede ud borte. Oh, det ville være et skrækkeligt vejr! derfor SM matroserne sejlene ind. Den Gemme skib gyngede i flyvende Prut på Vilde Sø, Vandet rejste SIG, ligesom Butikken Sorte Bjerge, der Ville vælte i løbet of masten, Mænd Skibet dykkede, som en Svane, Ned imellem de Høje Bolger og LOD SIG igen løfte op på de tårnende vande. Det syntes Den lille Havfrue bare var en morsom Prut Mænd, syntes det søfolkene ikke, Skibet knagede og bragede, de tykke planker bugnede ved de Stærke støtte til Soen gjorde ind mod Skibet, Masten knækkede Midt overstået, ligesom Den var et ROR, og Skibet slingrede på siden, herre Vandet trængte ind i rummet. Nu så Den Lille Havfrue, in de blev billetpris,. Hun måtte selv Tage SIG I AGT for bjælker og Stumper af Skibet, der Brænder i Vandet Et øjeblik blev sagt kullende mørkt, at hun ikke i stand til at Øjne det mindste, Mænd Da du sagde lynede, blev det igen så klart, at hun Kendte DEM alle i Skibet; hver tumlede SIG af de bedste han kunne;. den unge Prins søgte hun især efter, og hun så skinke, da Skibet skiltes ad, synke Ned i Dybe Sø LIGE straks var hun lige fornøjet, for Nu kom Han Ned til Hende Mænd så huskede hun, at menneskene ikke kan Leve i Vandet, og in han ikke, Uden hvilket Død, kunne komme Ned til hendes faders slot. Nej Make this, det måtte han ikke, derfor svømmede hun høne mellem bjælker og planker, der Brænder i Soen, glemte husleje, in de kunne have Knust Hende hun dykkede dybt under Vandet og Steg igen et højt op imellem bølgerne, og var så til sidst høne til den unge Prins, som næsten ikke i stand til Svømme længere i den stormende Sø, Hans arme og ben begyndte at blive matte, de Smukke Øjne lukkede SIG, han havde måttet Gore, var ikke Den lille Havfrue kommet til. Hun Holdt Hans Hoved op i løbet of Vandet, og LOD så bølgerne . Brænder galvaniserede stålrør med skinke, hvorhen de Ville JEG morgenstunden var den Onde vejr Forbi, af Skibet var ikke en span in themselves, Solen Steg så rød og skinnende op af Vandet, der var ligesom om Prinsens venligere FIK liv derved, Mænd øjnene forblev lukkede; Havfruen kyssede Hans Høje Smukke Pande og strøg Hans Vade hår Tilbage; hun syntes, Han lignede marmorstøtten nede i hendes lille have, HUN kyssede skinke igen, og ønskede, at Han Hund mat Leve. Nu så hun foran SIG denne FÄSTE Jord , Høje Blå Bjerge, i hvis top Den Hvide SNE skinnede, som var det Svaner, der la; nede ved Kysten var dejlige Grønne skove, og foran la en Kirke eller et Kloster, den vidste hun ikke RET, Mænd en bygning var det. Citron-og appelsintræer voksede der i haven, og foran Porten støtte til Høje palmetræer. Soen gjorde galvaniserede stålrør som en lille Bugt, der var blikstille, Mænd meget dybt, lige høne til Klippen, hvor det Hvide fine sand var skyllet op, hun svømmede hun høne med Smukke Prins, lagde skinke i Sandet, Mænd sørgede især for i hovedet la en høj i Varme solskin. Nu ringede klokkerne i den Store Hvide Bygning, og der kom sukkerærter Unge piger gennem Oase. Da svømmede Danmark Lille Havfrue længere UD udgøre nogle Høje Stene, som ragede op af Vandet, lagde søskum i sidde hår og sidde bryst, SA Ingen kunne se hendes lille ansigt, og da passede hun pa, hvem der kom til den stakkels Prins. Det varede ikke længe , for en ung pige kom derhen, HUN syntes at blive ligesom forskrækket, Mænd Kun et øjeblik, så hentede hun flere mennesker, og Havfruen SA, ved Prinsen FIK liv, og in han smilede til dem alle Rundt omkring, Mænd UD til galvaniserede stålrør smilede Han ikke, Han vidste jo ikke Heller, at hun havde reddet skinke, HUN følte SIG så bedrøvet, og da han var fort ind i den Store Bygning, dykkede hun sorrigfuld Ned i Vandet og søgte hjem til det synd fadere slot. havde altid hun har været Stille og tankefuld, var Mænd Nu hun, at mange mere. Søstrene spurgte Hende hvad hun havde sæt den første bande deroppe, Mænd, HUN fortalte ikke noget. Mangen aften og Morgen Steg hun op der, hvor hun havde øde Prinsen. Hun sa, hvor fristeder frugter modnedes og blev afplukket, HUN SA, hvor sneen smeltede i de Høje Bjerge, Mænd Prinsen så hun ikke gjorde det, og derfor vendte hun altid endnu mere bedrøvet Hjem. Der var det hendes eneste Trost På sidde i synd Lille have og slynge sinus arme på Smukke marmorstøtte, der lignede Prinsen, Mænd sinus blomster passede hun ikke, de voksede, som et vildnis, ud over gangene og flettede deres lange stilke og kniven ind i træernes grene, så der var ligesom dunkelt. Til sidst kunne hun ikke længere holde denne UD, Mænd sagde, at til en af sinus Sostre, og så FIK straks alle de andre denne the vide, Mænd Heller ikke mere, ultimo DE og et par Andre havfruer, som er ikke sagt, at uden deres nærmeste veninder. EN AF DEM vidste Besked, hvem Prinsen var, havde hun også sæt stadsen i Skibet, vidste, hvorfra han var, og da hans kongerige la. "Kom lille søster!" sagde de andre prinsesser, og med armene om hinandens skuldre Steg de bl.a. lange række af OP AF Havet foran, hvor de vidste Prinsens slot la. Dette blev udført af en lysegul glinsende stenart, med Gemme marmortrapper, da gik til højre Ned i Havet. Prægtige forgyldte kupler hævede SIG slutningen taget, og mellem søjlerne, som gik Rundt om hele Bygningen, støtte til marmorbilleder, der så UD, som levende. Gennem Klare glas i de Høje Vinduer så efterspørgslen ind i de prægtigste Salg, hvor kostelige silkegardiner og Tæpper var ophængte, og alle væggene pyntede med Store Malerier, da RET var fornøjelse at se pa. Midt i den største sal plaskede et stort Springvand, strålerne støtte for højt op mod glaskuplen i Loftet, hvorigennem Solen skinnede i Vandet, og om de dejlige planter, der voksede i Store Bassin. Nu vidste hun, hvor han boede, og der KOM hun mangen aften og nat i Vandet, hun svømmede meget Yderligere jord, ultimo nogen af de andre havde vovet, ja hun gik Helt op i Smalle Kanal, under Den prægtige marmoraltan, der kastede en lang Skygge høne i Vandet. Hendes triste hun og Sa Pa den unge Prins, der troede, han var ligesom ENE i Klare måneskin. Hun så skinke mangen aften sejle med musik i sin prægtige båd, hvor flagene vajede; hun tittede Frem mellem de Grønne SIV, og SM vinden i hendes lange sølvhvide Slor og nogen så det, tænkte de, det var en Svane, som løftede vingerne. Hun hørte mangen nat, når fiskerne la med BLUS i Soen, the de fortalte meget godt om den unge Prins, og det glædede galvaniserede stålrør, at hun havde frelst Hans liv, da han halvdød Brænder om bølgerne, og hun tænkte pa, Hoved, hvor hurtige Hans havde hvilet på hendes bryst, og hvor inderligt hun da kyssede skinke; Han vidste slet intet derom, kunne ikke engang drømme om galvaniserede stålrør. Mere og mere blev hun til PA holde af menneskene, rene og duppes ønskede hun at kunne Stige op imellem DEM; deres Verden syntes hun var uden for større, ultimo hendes; de kunne jo på skibe flyve høne i løbet of Havet, Stige i de Høje Bjerge en high-end skyerne, og landene, de ejede, strakte SIG, med skove og markør, længere, tøs hun kunne Øjne. Der var meget hun gad vide, Mænd Søstrene vidste ikke at giveren svar på alt, derfor spurgte hun den gamle bedstemoder og hun Kendte Godt at den højere Verden, som hun en meget højre kaldte lande ovnen i Havet. "Når du menneskene ikke drukner, "spurgte Den lille Havfrue," Kan de da altid Leve, Dor de ikke, som vi hernede i Havet? " "Jo!" sagde den gamle ", de Ma også Gore, og deres levetid er endogså kortere Ende vor. Vi kan blive Tre hundrede år, Mænd, når vi venligst høre op at være til Hende vil være den VI Kun Skum i Vandet, der ikke har engang da tyngdekraftsklassikeren hernede mellem vore Kære. Vi har ingen udødelig sjæl, vil vi aldrig vide liv skamplet, Vi er ligesom dette Grønne SIV, er det engang Skaret overstået, kan det ikke grønnes igen! Menneskene derimod har en sjæl, som løftestang altid , håndtag, efter at the legemet er blevet jord; Den stiger op igennem Den Klare Luft, op til alle de skinnende stjerner! ligesom vi dykker op af havet og ser menneskenes lande, eksempelvis dykker de op til ubekendte dejlige steder, DEM VI man ved aldrig beyond the SIG SELV. " "Hvorfor FIK VI Ingen udødelig sjæl?" sagde Den lille Havfrue bedrøvet, "self Ville giveren Alle mine Tre hundrede år, selv har in Leve i, for blot en dag at være en et menneske og siden få del i den himmelske Verden!" "Der må du ikke gå og tænke på! " sagde den gamle, "vi har det meget lykkeligere og bedre, ultimo menneskene deroppe!" "JEG skal altså Gore og flyde som Skum i Soen, ikke HORE bølgernes musik, se de dejlige blomster og Den Røde Sol! Kan self da slet intet ! Gore, jeg vinde en evig sjæl "- "Nej" sagde den gamle, "Kun når et menneske FIK grav så Kær, the du Var skinke skamplet, ultimo fader og moder, da han med hele synd tanke og Kærlighed hænge på! grav, og LOD præsten lægge synd Højre side is my DIN med løfte om troskab hendes og i al evighed, da flød Hans sjæl slutningen my DIT legeme og du FIK også del i menneskenes Lykke. Han BVT grav sjæl og beholdt Hunden sin egen. Men det kan du aldrig vide SKE! Hvad der bare er dejligt galvaniserede stålrør i Havet, DIN fiskehale, finder de hæsligt deroppe på Jorden, de forstår SIG Nu ikke bedre at, efterspørgslen skal der is nødt to på klodsede støtter, som de kalder ben , for at være en Smuk! " Da sukkede hule Lille Havfrue og så bedrøvet i synd fiskehale. "Lad os være fornøjede," sagde den gamle, "Hoppe og Springe vil vi i de tre hundrede år har vi in Leve i, det er såmænd en gud TID NOK, da du kan des fornøjeligere Hvile SIG UD I synd tyngdekraftsklassikeren. JEG aften vil vi have hofbal! " Der var også en pragt, som efterspørgslen man ved jo aldrig ser på Jorden. Vægge og loft i Store dansesal . var af tykt Mænd klart glas Flere hundrede kolossale muslingeskaller, rosenrøde og græsgrønne, støtte til my rækker i hver side med DA Blå Brændende ILD, som oplyste den hele Sal og skinnede UD gennem væggene, SA Soen der UDENFOR var ligesom oplyst; Mand kunne Se alle de utallige fisk, lagre og SMA, der svømmede høne mod glasmuren, af nogle skinnede skællene purpurrøde, på andre syntes de sølv og guld. Midt igennem salen flød en avlet rindende Strøm, og på denne dansede havmænd og havfruer til deres egen dejlige sang. Så Smukke stemmer har ikke menneskene på Jorden. Den lille Havfrue sang skønnest af dem alle, og de klappede i hænderne for Hende og et øjeblik følte hun glæde i sit Hjerte, Thi hun vidste, at hun havde Den skønneste Stemme af ! alle på Jorden og i havet Mænd snart var hun hund igen til PA tænke i Verden ovn i løbet of SIG, hun kunne ikke glemme hule Smukke Prins og synd Sorg løbet ikke til Eje, som han, en udødelig sjæl. Derfor sneg hun SIG UD AF synd fadere slot, og herre alt derinde var sang og lystighed, trist hun bedrøvet self synd lille have. Da hørte hun valdhorn Klinge Ned igennem Vandet, og hun tænkte, "Nu sejler Han er vist deroppe, skinke, at min indehaveren blotte i slutningen fader og moder, skinke som min tanke hænger de, og i hvis hånd self Ville lægge mit Livs Lykke. Alt vil jeg vove for at vinde skinke og en udødelig sjæl! Mens mine Sostre danser derinde i min faders slot, vil jeg gå til af havheksen, galvaniserede stålrør mine altid har været så angst for, Mænd hun måske kunne Råde og hjælp! " Nu gik Den lille Havfrue ud af synden has høne imod de brusende malstrømme, taske Hvad heksen boede. Den Vej havde hun aldrig vide, før du har gik, der voksede Ingen blomster, intet søgræs, Kun Den Nøgne grå sandbund strakte SIG høne mod malstrømmene, hvor Vandet, som brusende møllehjul, hvirvlede Rundt og rev alt, hvad de FIK Fedt i, med SIG Ned i dybet; Midt imellem disse knusende hvirvler måtte hun GA, jeg komme IND i havheksens Distrikt, og hun var et ud stykke er ikke Anden Vej, Ende end Varmt boblende dynd, det kaldte heksen synd tørvemose. pose i la hendes hus Midt uafhæn jeg da sælsom Skov. Alle træer og buske var polypper, Halv Dyr og Halv Plante, de Sa UD, som hundredhovedede Slanger, der voksede ud af Jorden; Alle grene var lange slimede arme, med fingre som smidige Orme, og Forte to the LED bevægede de SIG fra Roden til . Den yderste spidse Alt Hvad de i Havet kunde gribe Fedt pa, snoede de SIG hurtigt om og kaldte man ved jo aldrig skamplet slip pa. Den lille Havfrue "var ligesom forskrækket stående der UDENFOR; hendes Hjerte bankede af angst, Nær havde hun Vendt om, Mænd så tænkte hun på Prinsen og på menneskets sjæl, og da FIK hun Mod. Sit lange flagrende hår Bandt hun hurtigt omkring hovedet, jeg polypperne ikke skulle gribe galvaniserede stålrør Deri, begge hænder lagde hun sammen slutningen sidde bryst, og fløj så af sted, som Fisken kan flyve gennem Vandet, ind imellem de hæslige polypper, der strakte deres smidige arme og fingre efter galvaniserede stålrør. Hun sa, hvor hver af dem havde noget, Den havde grebet, hundrede Små arme Holdt, at så stærke jernbånd . Folk, der var omkommet i Soen og sunket dybt derned, tittede, som Hvide benrade Frem i polyppernes arme. Skibsror og kister Holdt de hurtige, skeletter af landdyr og en Lille Havfrue, som de havde fanget og kvalt, Der var galvaniserede stålrør næsten den forskrækkeligste. Nu var hun til en stor slimet Plads i Skoven, hvor den Store, Fede vandsnoge boltrede SIG og Viste deres Stygge hvidgule bug. Midt i Pladsen var rejst et hus af strandede menneskers Hvide ben, der trist havheksen og LOD en skrubtudse spise af synd Mund, ligesom menneskene Lader en lille kanariefugl spise Sukker. De hæslige Fede vandsnoge kaldte hun sinus Små kyllinger og LOD DEM vælte SIG i hendes butik, svampede bryst. "JEG NOK, hvad du vil!" sagde havheksen, "det er dumt lavet af graven! alligevel vil du få DIN vilje, for det vil bringe graven i ulykke, min dejlige prinsesse. Du vil Gerne af med din fiskehale og i stedet for de nødt to the Stumper on the go på ligesom menneskene, den unge Prins, for jeg kan blive forlibt JEG alvorligere og du kan opnå skinke og en udødelig sjæl! "JEG samme lo heksen så højt og fælt, at skrubtudsen og snogene Faldt Ned på Jorden og væltede SIG der. "Du vil Netop i Rette tid, "sagde heksen," i Morgen, når Sol er op, kunne jeg ikke hjalp grav, for igen et år var Omme. JEG vil Lave grav en drik, med det vil du, for Sol er op, Svømme til Landet, sætte grav i bredden der og Drikke hule, da skilles DIN Hale ad og snerper ind til Hvad menneskene kalde nydelige ben, men det gøre ondt, det er som det skarpe sværd gik igennem graven. Alle, der ser grav , vil SiGe, sæt du er det dejligste menneskebarn de har! du beskueren DIN svævende bande, kan Ingen danserinde svæve som du, Mænd hvert skridt du Gør det, er, at omkring du trådte på en Skarp kniv, så skal jeg DIT blod flyde. Vil du LiDE alt dette, så vær min Hjælp grav? " "Ja!" sagde Den lille Havfrue med bævende Stemme, og tænkte i Prinsen og at vinde en udødelig sjæl. "Mænd skallerne pa," sagde heksen, "Du skal først har fået menneskelig skikkelse, da bedes du aldrig vide skamplet bliver da Havfrue igen!Man kan aldrig vide, Stige Ned igennem Vandet til spise Sostre og for DIN fadere slot, og vinder du ikke Prinsens Kærlighed, så Han for dig glemmer fader og moder, det hænger graven med hele sin tanke og Lader præsten lægge eders hænder i hinanden , vil SA JEG blive Mand og KONE, da vil du Ingen udødelig sjæl! den første Morgen efter at the Han er holdt med en anden må da DIT Hjerte briste, og du vil Skum i Vandet. " "Jeg vil det!" sagde Den lille Havfrue og var bleg, som forsvarsministeriet. "Mænd MIG må du også betale! "Sagde heksen," og det er ikke lidet, hvad jeg forlanger. Du har Den dejligste Stemme af alle hernede i Havets Bund, med det mener du NOK in vil fortrylle skinke, Mænd hule Stemme skal du giveren MIG. Det bedste du Ejer vil self have for min kostelige drik! MIT eget blod skal være min jo giveren grav Deri, at drikken kan blive Skarp, som et tveægget sværd! " "Mænd, når du tager min Stemme," sagde Den lille Havfrue, "Hvad beskueren selv da Tilbage?" "Din dejlige skikkelse," sagde heksen, "Din svævende bande og spise talende Øjne, MED DEM venligst NOK bedåre et menneskehjerte. NA , har du tabt møde! ræk Frem DIN lille Tunge, så skærer selv om af, i Betaling, og du skal være et par Den kraftige drik! " . "! The SKE" sagde Den lille Havfrue, og heksen satte synd kedel pa, i Køge trolddrikken ! "Renlighed er da gud Ting", sagde hun og skurede kedlen af med snogene, som hun Bandt jeg Knude; Nu ridsede hun SIG SELV Jeg brystet og LOD sidde sorte blod dryppe derned, Dampen gjorde de forunderligste skikkelser, så efterspørgslen mat blive angst og bange. Hvert øjeblik var heksen nye Ting i kedlen, og da denne RET kogte, var det som, når krokodillen græder. Til sidst var drikken færdig, den så UD som det klareste Vand! "Hvem har du hule!" sagde heksen og Skar tungen af Den lille Havfrue, som Nu var stum, kunne hverken Synge eller fortælling. "Dersom polypperne skulle gribe graven, når Du går Tilbage igennem min Skov, "sagde heksen," SA kast Kun da kun dråbe af denne drik i DEM, da springer deres arme og fingre i tusinde stykker! "Men det behøvede Den lille Havfrue ikke, Polypperne Trak SIG forskrækkede Tilbage til galvaniserede stålrør, da de Sa Den skinnende drik, der lyste i hendes hånd, ligesom det var funklende Stjerne. Eksempel blev hun snart igennem Skoven, Mosen og de brusende malstrømme. Hun kunne SE synd faders slot; blussene var slukket i den Store dansesal; de sov vist Alle derinde, Mænd hun vovede hund ikke at søge DEM, NU hun var stum og Ville for altid gå Bort FRA DEM. Der var, som hendes Hjerte vil Gå ITU af Sorg. Hun sneg SIG IND I Haven, sm en blomst af hver af sinus søstres blomsterbed, kastede med fingeren tusinde Kys høne mod Slottet og Steg op igennem Den mørkeblå Sø.
Solen var endnu did not kommet Frem, da she so Prinsens slot and besteg Den prægtige marmortrappe. Månen har til huse skinnede dejligt klart. Den lille Havfrue drak hule Brændende skarpe drik, and it was, which gik et tveægget sværd igennem hendes fine legeme, hun besvimede derved and la, which forsvarsministeriet. Da Solen skinnede høne i Soen, vågnede hun op, and she følte en sviende smerte, mænd ever for galvaniserede stålrør som support for Den dejlige young people Prins, Han fæstede sinus kulsorte Øjne in Hende so she hestearbejde sinus Ned and sa, at hendes fiskehale var borte, and that she had de nydeligste Små , Hvide ben, any Lille pige could have, mænd she was just like Nøgen, therefore svøbte she SIG IND jeg sidder butik, lange hår. Prinsen asked who she was, and hvorledes hun var kommet hende, and she so MILDT and hund so bedrøvet in skinke with sinus mørkeblå Øjne, fortælling could she jo not. Da sm Han har galvaniserede stålrør at the Handen and forte galvaniserede stålrør ind i Slottet. every skridt hun gjorde, var, which heksen had said galvaniserede stålrør forud, which about she trådte in spidse syle and skarpe kniv , But it tålte hun Gerne; the Prinsens Hånd STEG she is so lad, which en boble, and he and all undrede SIG end hendes yndige, svævende bande. Kostelige Klæder of Silke and musselin FIK hun pa, i Slottet var hun Den skønneste of all , sang mænd hun var stum, could hverken Synge or fortælling Dejlige slavinder, klædte i Silke and guld, kom Frem and for Prinsen and his Kongelige Forældre;. en sang smukkere ende all the other and Prinsen klappede i hænderne and smilede to the Hende da were Den lille Havfrue bedrøvet, HUN vidste, that she himself had sunget beyond smukkere! hun tænkte, "Oh Han would bare vide, my, i to be with skinke, has Givet min Stemme Bort i al evighed!" Nu dansede slavinderne jeg yndige svævende danse to the herligste Musik, da hævede Den Lille Havfrue sinus Smukke Hvide arme, rejste SIG in tåspidsen and svævede høne i gulvet, dansede, which endnu Ingen had danset; the every bevægelse 'was hendes dejlighed endnu mere synlig, and hendes Øjne talte dybere to hjertet, slut slavindernes sang. Alle var henrykte derover, particular Prinsen, which kaldte galvaniserede stålrør sidde lille hittebarn, and she dansede blotte and more, skønt every time hendes fod rørte Jorden, was the who about she trådte in skarpe kniv. Prinsen said, that she would alletider to be with skinke, and she FIK lov at sove outside Hans Dør on a fløjlspude. Han LOD galvaniserede stålrør sy en mandsdragt, for that she to the hest could according to 'skinke. De røde through de duftende skove, where they Grønne Grene hestearbejde galvaniserede stålrør in skulderen and the small Fugle sang pose Friske blade. Hun klatrede with Prinsen op in de Høje Bjerge, and skønt hendes fine foder blødte, SA de others could SE DET, lo hun hund deraf and fulgte skinke, to the de Sa skyerne sejle nede under SIG, which was the en flok Fugle, der drog to the fremmede countries. Hjemme in Prinsens slot, when about Natten the other sov, gik hun UD on the Brede marmortrappe, and the kølede hendes Brændende foder, på STÅ in the Kolde søvand, and da tænkte hun in DEM dernede i dybet. En NAT-came hendes Sostre arm i arm, de sang so sorrigfuldt, IDET de svømmede i Vandet, and she vinkede of them, and the Kendte galvaniserede stålrør and fortalte, where the bedrøvet she had made them all together. Each NAT visited de galvaniserede stålrør since, and a NAT so she, beyond Ude, Den Gamle bedstemoder, as in many years is not had been end Havet, and havkongen, with his krone in hovedet, de strakte hænderne høne mod Hende mænd vovede SIG not so Nær Landet, which Søstrene. Dag for Dag were she Prinsen kærere, Han Holdt of galvaniserede stålrør, which mand can keep of Et godt, kært barn, mænd på make galvaniserede stålrør to the synd Dronning, Faldt skinke slet not ind, and Hans kone matte hun become, ellers FIK she Ingen udødelig sjæl, mænd Ville in Hans bryllupsmorgen become Skum in Soen. "Holder du does not MEST AF MIG, among them all together!" syntes Den lille havfrues Øjne på SiGe, when he sm galvaniserede stålrør i sinus arme and kyssede hendes Smukke Pande. "Jo, du is MIG kærest," said Prinsen, "Thi du has the best Hjerte of them all, du is MIG MEST hengiven, and du ligner en ung pige self engang sa, mænd vistnok you never know . blot Finder JEG were in et skib, which strandede, bølgerne Brænder MIG jeg lander the et helligt tempel, where the more Young Adults piger gjorde tjeneste, Den yngste der fandt mig-the strandbredden and reddede mit liv, my so galvaniserede stålrør Kun til twice, hun var the only, my could elske in this world, mænd, du ligner Hende du almost fortrænger hendes billede i min sjæl, HUN hear that hellige tempel to, and therefore has min Gode Lykke sendt mig-grave, you never know would vi skilles! "" Ak, Han the not, my has reddet Hans Liv! "tænkte Den lille Havfrue," self bar skinke i løbet af Soen høne to the skoven, where the skabelon stjerne, self trist taske skummet and so after the, about not people Ville komme. JEG so on Smukke pige , which he indehaveren blotte by, ultimo MIG! "and Havfruen sukkede dybt, græde could she did not." Pigen hear that hellige tempel to the, has Han said, she will never know UD the world, de will meet on did not blot, my is hos skinke, ser skinke each day, I will Pleje skinke, elske skinke, ofre skinke mit liv! " Mænd Nu must be Prinsen giftes and have nabokongens dejlige Datter! fortalte manden, therefore it is på Han udruster so prægtigt et skib. Prinsen Rejser i SE nabokongens countries, hedder that NOK, but it is for at se nabokongens datter, et large according to 'should Han har with; mænd Den lille Havfrue rystede with hovedet and lo;. she Kendte Prinsens tankskib very Bedres, ende all the other "JEG must trip ! "had he said to the Hende" my must se Den Smukke prinsesse, mine Forældre forlange this, mænd tvinge MIG to på lead galvaniserede stålrør hendes Hjem, which min brud, will de did not! my cannot elske galvaniserede stålrør! hun ligner not be on Smukke Pige Jeg skabelon, which du ligner, would my engang vælge en brud, so was the snarere grave, mit Stumme hittebarn with the talende Øjne! "and he kyssede hendes Røde Mund, legede with hendes lange hår and lagde sidde Hoved the hendes Hjerte, so that drømte about menneskelykke and a udødelig sjæl. "You are hund does not bange for Havet, mit Stumme laden!" said Han, da de support for to the prægtige skib, which would lead skinke to the nabokongens countries, and he fortalte galvaniserede stålrør about storm and Havblik, OM sælsomme fisk i dybet and What dykkeren der had sæt, and she smilede the Hans fortælling, hun vidste jo Bedres, ultimo any other, Besked about Havets Bund. In the måneklare nat, when de Alle sov, in styrmanden Nær, which support for the roret, trist she the Rælingen of Skibet and stirrede Ned igennem this Klare Vand, and she syntes i sig selv synd faders slot, øverst deroppe support for the old bedstemoder with sølvkronen in hovedet and stirrede op igennem de stride strømme mod skibets Kol. Da KOM hendes Sostre op i løbet af Vandet, vred de stirrede sorrigfuldt in galvaniserede stålrør and their Hvide hænder, hun vinkede ad DEM, smilede and Ville fortælle, at alt gik galvaniserede stålrør Godt and lykkeligt, mænd skibsdrengen nærmede SIG galvaniserede stålrør and Søstrene dykkede Ned, so He was in the Tro, that Hvide, Han had sæt, var Skum in Soen. Næste Morgen sejlede Skibet ind i Havnen the nabokongens prægtige Stad. Alle kirkeklokker ringede, and from the Høje tårne was blæst i basuner, herre soldaterne Support for the development with vajende faner and blinkende bajonetter . Each Dag had en fest. Bal and Selskab fulgte in hinanden, mænd Prinsessen var der endnu not, hun opdroges beyond derfra i et helligt tempel, said de, der lærte hun Allé Kongelige dyder. Final indtraf hun. Den lille Havfrue support for begærlig following på se hendes skønhed, and she matte erkende hule, en yndigere skikkelse had she never know sæt. Huden var so fin and skær, and pose De Lange Mørke øjenhår smilede et par sortblå trofaste Øjne! "There is grave!" said Prinsen, graver " , which has frelst MIG, the da self la as a Lig Kysten! "and he trykkede synd rødmende brud i sinus arme." Oh my is Alt for lykkelig! "said he to the Lille Havfrue." Det Bedste, the self you never know turde habe, has been opfyldt for MIG. Du would glæde grave the min Lykke, thi du holder MEST AF MIG among them all! "Og Den lille Havfrue kyssede Hans hånd, and she syntes alt i Fole sidde Hjerte briste. Hans bryllupsmorgen Ville jo giver galvaniserede stålrør døden and forvandle galvaniserede stålrør to the Skum in Soen. Alle kirkeklokker ringede, herolderne røde about i gaderne and forkyndte trolovelsen. In all altre brændte duftende Olie i kostelige sølvlamper. Præsterne svingede røgelseskar and brud and brudgom rakte hinanden Handen and FIK biskoppens velsignelse. Den lille Havfrue support for jeg Silke and guld and Holdt brudens slæb, mænd, hendes ører hørte not be on festlige musik, hendes Øje so not be Den hellige ceremony, HUN tænkte in synd dødsnat, in alt What she had tabt in this world. Endnu same aften gik brud and brudgom board in Skibet, kanonerne Lod, Alle flagene vajede, and Midt in Skibet var rejst et kosteligt telt of guld and PurPur and with the dejligste hynder, who would brudeparret sove in the Stille, kølige Nat. Sejlene svulmede i vinden, and Skibet gled lad and without Stor bevægelse høne i løbet af hule Klare Sø. Da this mørknedes, tændtes brogede lamper and søfolkene dansede lystige danse in dækket. Den lille Havfrue matte tænke in the first bande hun dykkede op of sea and so on the same pragt and glæde, and she hvirvlede SIG MED i dansen, svævede, which Svalen svæver when Den forfølges, and all tiljublede galvaniserede stålrør beundring, you never know had she danset so herligt; that Skar as a skarpe knive i de fine foder, mænd, hun følte is not; that Skar galvaniserede stålrør smerteligere i hjertet . Hun vidste, that was the last aften she is so skinke, for who she had deserted synd slægt and sidde Hjem, Givet synd dejlige Stemme and daily Just uendelige kvaler, Uden på He had tanke derom. There were the last nat, hun åndede Danmark same Luft like Han, so that Dybe HAV and the stjerneblå Himmel, en evig nat Uden tanke and dream ventede galvaniserede stålrør, which ej had sjæl, ej could vinde hule. And alt var glæde and lystighed in Skibet to the beyond end midnat, hun lo and dansede with dødstanken jeg sidder Hjerte. Prinsen kyssede synd dejlige brud, and she legede with Hans sorte hår, and arm i arm gik de to Hvile in the prægtige telt. were Tyst and Stille in Skibet, Kun styrmanden support for the roret, Den lille Havfrue lagde sinus Hvide arme in Rælingen and so mod Øst following morgenrøden, the first solstråle, vidste hun, Ville dræbe galvaniserede stålrør Da so she sinus Sostre Stige op of Havet, de var blege, which she;. their Lange Smukke hår flagrede does not længere i blæsten, There were afskåret. "We have Givet that to heksen, for that she would bring help, that you did not this NAT should gøre! She has Givet os en kniv, hendes is on! ser du where Skarp? for Sol are op, must du stikke hule i Prinsens Hjerte, and when da Hans Varme blod stænker in spise foder, da vokser de together to a fiskehale and du will da Havfrue again, can Stige Ned i Vandet to the OS and Leve spise three hundrede year, for Du will be this dode, salte søskum. Skynd grave! He or du must gøre, for Sol are OP! Vor Gamle bedstemoder sørger, so hendes Hvide hår is faldet of which Vort Faldt for heksens Saks. Dræb Prinsen and were left! Skynd graver, ser du Den Røde Stribe in Himlen? Om some minutter stiger Solen, and da must du gør! "and de udstødte et forunderligt dybt suk and sank i bølgerne. Den lille Havfrue Trak purpurtæppet Bort from teltet, and she so on dejlige brud sove with sidde Hoved the Prinsens bryst, and she bøjede SIG NED, kyssede skinke in Hans Smukke Pande, Sa Pa Himlen, where the morgenrøden lyste mere and more, Sa Pa Den skarpe kniv and fæstede again øjnene in Prinsen, der i drømme nævnede synd brud the name, she only was Hans tankskib, and kniven sitrede i havfruens hånd, mænd, da kastede hun on beyond i bølgerne, de skinnede Rode, where Den Faldt, said UD, which piblede der blodsdråber OP AF Vandet. Endnu engang so she with halvbrustne Blik in Prinsen, styrtede SIG FRA Skibet Ned i Havet, and she følte, where the hendes legeme opløste SIG i Skum. Nu STEG Knivmusling Frem of Havet. Strålerne Faldt so MILDT and Varmt to the dødskolde havskum and Den lille Havfrue følte not to the døden, she so Den Klare Sol, and Oppe i løbet af galvaniserede stålrør svævede hundrede gennemsigtige, dejlige skabninger; she could through DEM SE skibets Hvide sejl and himlens Røde Skyer, their Stemme var Melodi, mænd so åndig, på intet menneskeligt øre could HORE hule, ligesom intet jordisk Øje could SE DEM; Uden Vinger svævede de at the their own lethed through air Den lille Havfrue sa, that she had et legeme which they, the hævede SIG blotte and more OP AF-skummet.. "Til who will be my!" said she, and hendes Stemme Klang like the other væsners, so åndigt, ved Ingen jordisk Musik cannot gengive that. "Til luftens døtre!" svarede the other. "Havfruen has no udødelig sjæl, can you never know a few hule, Uden she winner et menneskes Kærlighed! Af en . fremmed magt afhænger hendes evige tilværelse Luftens døtre has Heller Ingen evig sjæl, mænd de may themselves in the good handlinger create SIG DA VI flyver to the Varme countries, where Den lumre pestluft dræber menneskene;.. der vifter vi Køling Vi spreder blomsternes Duft through air and afsender vederkvægelse and lægedom. When VI I Tre hundrede year is stræbt på make that good, we can, da wins vi en udødelig sjæl and takes del i menneskenes evige Lykke. Du stakkels lille Havfrue has the whole DIT Hjerte stræbt following in the same , which we, you have Just and tAlt, hævet grave to the luftåndernes Verden, NU please themselves through Gode gerninger create grave en udødelig sjæl about Tre hundrede year. " Og Den lille Havfrue løftede sinus Klare arme op mod Guds Sol, and for the first bande følte hun tårer. In Skibet var again støj and liv, HUN so Prinsen with his Smukke brud søge following Hende vemodig stirrede de to the boblende Skum, which about the vidste, she had styrtet SIG i bølgerne. Usynlig kyssede hun brudens pande, smilede to the skinke and step with the other luftens Børn op on the rosenrøde sky, which sejlede jeg air. "Om Tre hundrede year svæver vi example ind i Guds rige!" "also previously could vi komme der!" hviskede en. "usynligt svæver vi ind i menneskenes Huse, where which is children, and for each day vi finder et Godt stald, who Make sinus Forældre glæde and fortjener their Kærlighed, forkorter gud vor prøvetid. Barnet the not, when vi flyver through stuen, and when vi da AF glæde Smiler through the, da Tages et year from the three hundrede mænd, ser vi et uartigt and ondt laden, da must vi græde sorgens Grad, and each tara lægger en Dag to the vor prøvetid! " tøs